Udgivet i

Tema: Xylofoner og marimbaer

To børn spiller marimba

I dette tema ser jeg nærmere på xylofoner og marimbaer.

Xylofoner og marimbaer er perfekte begynderinstrumenter til små og mellemstore børn. De fås i mange forskellige udgaver og størrelser, men kendetegner sig ved at have en række taster af træ, som man slår an med køller af træ, filt eller gummi.

En sopran har en lys, blød træ-lyd, mens en alt er dybere. En tenor har endnu dybere toner, og bassen er den dybeste.

Hvad skal jeg vælge?

Vi har mange forskellige slags xylofoner og marimbaer, og det kan være svært at finde hoved og hale i, hvilken man skal vælge. Herunder har jeg opdelt i forskellige kategorier, så du lettere kan finde frem til den, der passer til dit behov.

Legetøj

Kvaliteten af instrumentet handler ikke blot om valg af materialer og produktionsmetode. Hvis instrumentet ikke er stemt, eller ikke kan stemmes, kan det stadig være sjovt legetøj, men der kommer aldrig rigtig musik ud af det.

Børnexylofoner

Der findes rigtig mange legetøjsxylofoner på markedet, og mange af dem er af ringe kvalitet. Vi har et lille udvalg af xylofoner, som stemmer og lyder ordentligt, men som stadig ligger i den billige ende. Det er ikke legetøjsxylofoner, men det er heller ikke professionelle instrumenter. En god mellemting til børn. Den store alt-xylofon har en større klangkasse end de lave xylofoner, og den har derfor et større resonansrum. Den højere bund kan være en fordel, hvis man sidder på gulvet og spiller, da den er hævet mere fra gulvet end de andre. Udover forskelle i størrelse, kan man, som det ses, vælge mellem natur og farver. Vælger man den med farve, kan man spille efter det vedlagte nodeark med farver. Xylofonerne stemmer, og tasterne er skruet fast, så de ikke kan tages af, når børnene tumler med dem.

Begynderxylofoner

Begynderxylofonerne er større og fabrikeret i hårdttræ. Tasternes klang er rigere, og de klinger i længere tid, end børnexylofonerne. Tasterne kan tages af, og i nogle tilfælde kan man skifte ud med ekstra-taster (fis og bb), så man kan spille i flere tonearter end C-dur og A-mol. Det fremgår i teksten, som f.eks. enten hedder “8 toner” eller “8 + 2 toner”. I sidstnævnte vil der være to ekstra-taster med.

En diaton xylofon har alle 8 toner i en dur-/molskala, mens en pentaton xylofon kun har 5 toner. Disse 5 toner er særligt gode til en mere fri og improvisatorisk tilgang til musik, og det kan være en fordel at benytte disse, hvis man skal spille flere sammen. Hvis man bare spiller løs, kan man ikke “ramme forkert” så at sige. Til melodispil vil man skulle bruge en diaton xylofon, da man ellers hurtigt vil komme til at mangle nogle toner.

Se f.eks.:

  • Xylofon 12 toner diaton

    929,00 DKK

    På lager (Levering: 1-3 hverdage)

    Læg i kurv

Begynder- og institutionsmarimbaer

Marimbaerne ligner xylfonerne meget, men de har bredere og kraftigere taster, og de klinger typisk dybere end xylofonerne og er derfor også større. Man vælger en marimba fremfor en xylofon, hvis man vil have en fyldigere klang og et kraftigere instrument. Marimbaens klangkasse er også større, og de er derfor nemmere at sidde ved på gulvet.

Baby-marimbaerne er, som navnet antyder, de mindste, og de er særligt gode til mindre børn til privat brug eller i skoler og institutioner. Tasterne er skruet fast, så de ikke kan tages af eller falde af, når man flytter dem. Den pentatone skala gør dem idéelle til sammenspil, rytmikhold og fri musikleg. De er robuste og har en god og kraftig klang.

I sammenspil med lydkraftige instrumenter vil en marimba være at foretrække.

Se f.eks.:

Institutionsxylofoner

De store “skolexylofoner”, som man kender fra musiklokalet er instrumenter til professionelt brug i undervisningssammenhæng til alle aldre. Tasterne er fremstillet i hårdttræ, og resonanskassen er stor, så klangen kan komme til sin ret. Tasterne kan tages af, og der er ekstra-taster med, hvilket giver mange muligheder for at gå pædagogisk til værks ved indlæring og udførelse.

  • Prfessionel xylofon med køller og taske samt ekstra klangstave fra Goldon

    Sopran-xylofon Pro-line

    2.799,00 DKK

    På lager (Levering: 1-3 hverdage)

    Læg i kurv

Alle xylofoner