
“A’ma mor ‘sik!”
Almas mor har musik med. Sådan blev jeg mødt i min datters dagpleje, en dag hvor jeg havde instrumenter med. Fire ellevilde børn, der kastede sig over instrumenterne med en nysgerrighed og glæde, der strålede mig i møde ud af deres spændte små øjne.
Hurtigt var gulv og hænder fyldt med toner og rytmer, og vi spillede og spillede og sang og dansede. Vi øvede fagter til børnesange, og vi udforskede instrumenternes klange og lyde. Vi lærte, at kazooer og fløjter, dem puster man i, men puster man i en maracas, så bliver man helt rød i hovedet – og måske lidt arrig – førend man opdager, at den skal man rasle med.
Jeg har altid vist, at musik kan noget særligt, og at børnene suger til sig, alt hvad de kan. Men det gør altid et særligt indtryk, når man oplever det lige dér midt på køkkengulvet med fire begejstrede børnestemmer, der ler helt op til himlen.
Jeg er glad for, at vores to børn, Birk og Alma, har haft musik som en naturlig del af hverdagen både i dagplejen og derhjemme. Vi mærker, hvordan det hjælper dem med sprog, kropssprog, motorik, forståelse og sociale kompetencer. Musikken er med til at gøre dem til udtryksfulde mennesker, der glædes ved fællesskab og musikalsk samhørighed.
Musikinstrumenter til læring & leg
TinyTones instrumenter er for dig, som arbejder med børn til daglig og bruger musik til udvikling, læring og som pædagogisk virkemiddel.
Jeg har udvalgt mine leverandører med omhu og kan stå inde for kvaliteten af deres produkter. Instrumenterne er særligt udviklet til børn og til brug i institutioner og lignende.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om dine behov og ønsker. Jeg står også klar med inspiration eller blot til at svare på spørgsmål. Jeg skaffer gerne varer hjem, hvis du har særlige ønsker, som jeg endnu ikke er lagerførende med.
Tak til Emily, Karla, Thilde, dagplejemor Rikke og min egen Alma for en skøn formiddag!
