Udgivet i

Musik skal ind med modermælken

Baby med rasleæg og tromme

Alma, 3 måneder gammel og bestemt ikke begejstret for at sove om natten. Som sædvanlig forsøger jeg at putte hende om aftenen og vænne hende til et fast putteritual. Som en del af det ritual hører “I skovens dybe stille ro”. Alma bliver pludselig helt rolig og kigger på mig. Lytter. Så begynder hun – først tøvende, men efterhånden mere sikkert. Hun pludrer, synger med. Vi har en stærk kontakt, og hun virker afslappet. Da jeg er færdig, pludrer hun lidt videre, og falder derefter stille og roligt i søvn.

baby alma på 6 mdr. sidder på gulvet og trommer på sin baby bongoDet var første gang, jeg oplevede den stærke påvirkning, som musik og sang har haft på Almas nu 2,5 årige liv. Hun har altid været et ret uroligt, stædigt og egenrådigt barn, som ikke bare har fundet sig i helt almindelige ting som bleskift, tandbørstning osv. Men jeg har (næsten) altid kunnet berolige hende med en sang. Nogle opfundet til lejligheden – hjemmelavede tekster på kendte melodier – om tandbørstning, tøjskift og køreture. Andre velkendte sange fra dagplejen, den danske sangskat eller indspillede børnesange, som vi har kunnet danse hæmningsløst til i køkkenet.

Musik og sang i dagplejen har gjort et stort indtryk på hende, og før hun kunne tale, var hun allerede med på mange fagter og lyde. Musik er så mange ting – og kan så mange ting. Den kan lede ens fysiske tilstand; virke beroligende eller aktiverende. Den er et “sprog” – et non-verbalt kommunikationsmiddel, som kan gøre os i stand til at have en forståelse sammen med små børn, mennesker med tale- eller sprog-vanskeligheder, på tværs af sprog- og kulturbarrierer. Hvis musikken får lov til at finde vej ind i barnet og blomstre igennem livet, så har man en kæmpe kompetence og gave med sig.

Vi ved, at rigtig mange dagplejere bruger musik og sang i deres daglige arbejde med de helt små børn, som kun lige har sluppet mors og fars favn. Her oplever børnene måske for første gang andre menneskers sangstemmer og stifter bekendtskab med helt nye sange og musikinstrumenter. Musik i dagplejen er lig med kvalitet i dagplejen, og derfor er TinyTone naturligvis igen i år tilstede på FOAs årlige konference “Kvalitet i dagplejen”, som løber af stablen d. 29-30. maj.


Musikinstrumenter til dagpleje og vuggestue
DAGPLEJE / VUGGESTUE
Børnehaveinstrumenter
BØRNEHAVE
skoleinstrumenter
SKOLE
Orkesterinstrumenter
MARCH & ORKESTER
Musikterapi
MUSIKTERAPI

Når 4 bliver til 5

– bliver 1 til 2

To kvinder spiller tromme i musikbutikDet er ingen hemmelighed, at TinyTone er et lille foretagende, hvor mor her er primus motor. Det sker ikke sjældent, at der er et barn med på kontoret, og når der er travlhed, er hele familien i sving – ligesom på gårdene til høst. Det er en stor frihed at have sit eget, når man har små børn, men i visse tilfælde kan det alligevel give udfordringer. Her I TinyTone har vi nemlig en tid gået og barslet – ikke bare med en baby mere, men også med en nyhed. Den forestående familieforøgelse med barn nr. 3 har nemlig betydet, at jeg ikke længere er alene på pinden, men har fået assistance af søde og dygtige Karin, som også er min svigerinde. Jeg håber, I vil tage godt imod hende!

Udgivet i

Der er noget i luften

Close up af mand med marchtromme

Det er en lun forårsaften, og vi sidder ude i haven. Ungerne leger på trampolinen og skændes lidt om en skovl. Naboen slår græs, og fuglene kvidrer inde i skoven. Vi begynder at ane toner båret af vinden. Tonerne bliver til små brudstykker af melodier, som langsomt, men sikkert, bliver til sammenhængende musik. Vi kan høre trommer, trompeter og fløjter – og de bevæger sig. Det er et marchorkester, byens skoleorkester, som er ude at øve sig i at marchere, mens de spiller. Min mand og jeg kigger på hinanden og smiler. Tænk engang, at bo i en by, hvor musikken vægtes så højt. Hvor skolen har sit eget orkester, og eleverne får et musikalsk sammenhold og får lov til at udvikle sig på så mange områder; socialt, menneskeligt, kreativt – jeg kunne blive ved.

Vores børn har nu stoppet legen på trampolinen og lytter efter musikken. De kommer hen til os. Alma på 2 år begynder at danse, og Birk på 4 år råber, om vi kan høre musikken. Og det kan vi jo. Jeg tager ham op på skødet og spørger, om han også kunne tænke sig at spille musik. “Ja, jeg vil spille trompet!”

Tre violinerBegynderinstrumenter til march og orkester

Har du også et barn, der spiller, eller gerne vil spille, et march- eller orkesterinstrument, så skulle du tage at kigge forbi vores spritnye March- & orkester-kategori med masser af gode begynderinstrumenter. Her finder du både træ- og messingblæsere samt marchtrommer, violiner og en masse percussion og andet godt til de første mange år med musik.

Trommekorps Konkurrence

Har du særlig interesse for marchtrommer/lilletrommer, så var det måske en idé at smutte forbi årets Trommekorps Konkurrence, som afholdes d. 27. maj 2017 på Odder Gymnasium. Så ses vi måske, for TinyTone er hovedsponsor på førstepræmien til gruppekonkurrencen.

Udgivet i

Musik og det spæde barn

Sang og musik med børn fra 0-1 år

– Om musikalsk opdragelse. Gør jeg det godt nok, og hvad får barnet overhovedet ud af det?

Da min førstefødte kom til verden, var jeg meget idealistisk. Højskolesangbogen lå fast på sofabordet, og hver morgen forsøgte jeg mig med en af de mange, dejlige sange fra den blå bog, som jeg selv holder så meget af. Og min dreng – han græd bare. Så jeg stoppede. Sådan, mor, rigtig god fornøjelse med den musikalske opdragelse. Det er meget svært at gøre det rigtige for ens børn, især de helt små babyer er svære at læse og tolke for nybagte forældre. Man prøver sig jo bare frem det meste af tiden, alt imens ens tanker ofte mest kredser om, hvornår man kan få et par timers uafbrudt søvn. Slap af, mor og far, siger jeg (også til mig selv). Den første tid skal være rar og afslappet, og du er ikke en dårlig forælder, hvis dit barn ikke kan alle 32 vers af “Ebbe Skammelsøn” udenad inden to-årsalderen.

Når man så har sat sig ned og erkendt, at man også bare er et menneske, så kan man begynde at finde ind til de elementer, som giver en afslappet, stimulerende, lærende, hyggelig, varm og omsorgsfuld hverdag med musik.

Men hvorfor er musik overhovedet så vigtigt for det lille barn? Musik er jo bare en hobby for de fleste. Er det ikke vigtigere med for eksempel sprog og motorik? På sin vis, men nu skal jeg fortælle jer, hvad musik egentlig er.

Musikkens bestanddele

Musik består af rigtig mange dele, nemlig rytme, puls, tempo, betoning, melodi, harmoni, klang, form, dynamik, artikulation og frasering. Til hver del knytter sig en forståelse, som man kan bruge til at lære og tilegne sig viden på mange andre områder (Inge Marstal, Barnet og musikken, 2008).

Sprog

Når man taler, gør man brug af elementer som rytme, puls, tempo, betoning, klang, artikulation og tonehøjde. Sproget har en rytme, som knytter sig til stavelserne, og vi taler med forskellig puls i forskellige tempi. Der er nogle ord, vi lægger mere vægt på (betoner mere) end andre, og vores stemme bevæger sig rundt i forskellige tonelejer. Vi kan også lave “kor-te ly-de” (staccato) eller “laaaaaaangeeeeee lyyyyyydeeeee” (legato), alt sammen er med til at nuancere vores sprog og hjælpe os til at udtrykke præcis det, vi vil sige.

Matematik

Musik er inddelt i afgrænsede afsnit såsom rytme- og melodi-mønstre og fraser, som kan forstås matematisk; man kan tælle sig frem og få en fornemmelse af længde og tone- og nodeværdier. Man tæller også ofte for, når man spiller musik, hvorved man giver puls og tempo for musikstykket. Og så er notation af musik faktisk brøkregning. Vi tæller noder i fjerdedele, så alle noder har en længde, som kan gøres op i fjerdedele (1/4, 1/2, 3/4, 1/8 osv.).

Rumlighed

Et stykke musik opfattes ikke kun i tid – altså kun som fremadskridende – den forstås også i rum. Med “rum” menes harmoni og tonehøjde samt forgrund/baggrund, højre/venstre osv. Hvor er lyden i forhold til mig, hvor er musikkens instrumenter i forhold til hinanden, og hvor ligger tonerne i forhold til hinanden (dybe og lyse toner)? Man kan også snakke om visualisering i denne sammenhæng. Man forestiller sig måske en historie eller et landskab, når man hører et stykke musik.

Krop og motorik

Musik er kropsligt, det kan vi ikke komme udenom. Musik frembringes af stemmen eller af et instrument, som igen beherskes af fingre, fødder, eller mund. Ved at spille eller synge styrkes derfor grov- og finmotorik. Vores krop kender instinktivt til puls, da den har sin helt egen puls – hjerteslaget. Vi har derfor vores egen målestok for tempo. Er pulsen hurtigere eller langsommere end vores hjerteslag (ca. 60 bpm/slag i minuttet)? Al bevægelse kan beskrives i musik og al musik kan beskrives i bevægelse ved hjælp af puls, tempo, gestik, dans og dynamik, og herigennem styrker man også koordinations- og balanceevnen.

Socialt samvær

Sammenspil og fællessang styrker vores forståelse af hinanden. Man gør plads til hinanden og har måske solo på skift. Alle har en vigtig rolle, og musikken er ikke den samme, hvis der er en, der mangler. I fællesskabet må man samle sig om en fælles melodi og form, og når man har styr på sin egen rolle, kan man lytte sig ind i den fælles harmoni, hvor man er en del af noget større. Også klang og dynamik kræver samarbejde og social forståelse.

Personlighedsudvikling

Hvordan tolker jeg denne sang eller dette musikstykke, og hvordan får jeg den tolkning udtrykt? Skal jeg lyde som en stor, farlig bjørn, eller skal jeg lyde som en sød prinsesse? Er jeg ked af det eller glad? Igennem bl.a. frasering, betoning, dynamik, tempo og tonehøjde får man fornemmelsen af selv at have udtryksmulighed. Man lærer at koncentrere sig, og man lærer, at det kræver øvedisciplin at blive bedre.

Naturforståelse

Ligesom verden omkring os er sammensat af arter og landskaber, så er også musikken sammensat af forskellige “arter” instrumenter, der skaber mangefoldige lyduniverser. Man kan opleve sammenhænge mellem lyde eller rytmer, som man måske ikke troede kunne skabe noget sammen – pludselig smelter de sammen til en helt ny verden/et helt nyt udtryk. Noget musik oplevelses også nærmest som en lydliggørelse af naturen; åbne vidder, at flyve som en fugl, det store hav, det skræmmende ukendte osv.

Eksistens

Hvad er den dybere mening med musikken og dens udtryk? Hvad har komponisten haft i tankerne? Noget musik opfattes nærmest som et episk drama; den evige kamp mellem det gode mod det onde, mens andet musik blot fortæller om en mariehøne og en snegl, der forelsker sig. Helt simpelt og lidt naivt, men dog et eksistentielt grundvilkår for mennesker og dyr.Lille alma sidder og leger med et fingerbækken

Følg barnets udvikling

I det følgende gennemgår jeg, hvordan sang og musik i hverdagen bedst kan bruges til at styrke barnets sanselige og motoriske udvikling fra foster til 12 måneder.

Det ufødte barn

Omkring 20. uge er barnets hørelse udviklet, og hjernen kan begynde at behandle lyd, og så er det tid til at støve stemmelæberne af og begynde at synge. Også far kan komme på banen for at knytte et bånd til det lille menneske så tidligt som muligt. I 30. uge begynder hjernen at kunne lagre lydindtrykkene, og man vil derfor med sang kunne skabe noget genkendeligt, som man kan berolige barnet med, når det er blevet født. Tiden i maven er den tryggeste tid et menneske nogensinde vil opleve, og at kunne bringe oplevelser og indtryk med videre i livet fra denne trygge tid er en gave. Vælg en bestemt sang, eller måske en sang hver, så I har et særligt fællesskab omkring en bestemt sang. Så kan I senere bruge den til at berolige med eller bruge den til godnatsang.

0-3 måneder

Mors og fars stemme, lyden fra livmoderen og moderens hjerteslag er det lydunivers spædbarnet kender til fra tiden inde i mors mave. Det er derfor disse lyde, der giver allermest tryghed i de første måneder. Har I sunget for barnet i maven, er det oplagt at fortsætte med at bruge den/de sange, som barnet allerede kender. Hvis barnet er oprørt og skal beroliges, kan det være en fordel at vælge en sang, som har et tempo, der svarer til hjerteslaget – ca. 60 bpm/slag i minuttet (hvis man har et ur, der tikker, i huset, kan man bare følge sekunderne).

Men ellers behøver det såmænd ikke at være lange sange, I synger. Lav selv nogle små sange med barnets navn eller kropsdele, når I pusler, eller prøv bare at synge de ord og sætninger, I ellers ville have sagt. Der behøver ikke være nogen musikalsk finesse ind over, og det behøver ikke være den samme melodi fra gang til gang. Når man synger ordene, udtaler man stavelserne mere tydeligt, og med gestik og mimik kan man stimulere barnets sanser på mange flere områder, end blot ved at bruge det talte ord.

3-12 måneder

Barnet begynder at kunne skelne stemmer og tonehøjde, og det kan genkende sange og musikstykker. Det begynder også at reagere mere selvstændigt og bevidst på musikken; “synge”/”nynne” med, “hoppe” på skødet og danse, når det begynder at rejse sig.

Toneleje

Det er godt at bruge et lyst toneleje, når man synger for barnet, da barnets stemme selv er lysere end den voksnes, og det derfor gør det lettere for barnet at forholde sig til og selv at synge med, når det begynder på det.

Få kroppen med

Begynd at inddrage sange med fagter og bevægelse, rim og remser, sange med forskellige stemninger/udtryk og historiefortællende sange. Gør brug af alle de virkemidler, du kan komme på for at styrke barnet sanseligt og motorisk på så mange områder som muligt (uden at overstimulere – gør ikke det hele på én gang):

  • gestik – fagter, fingermotorik
  • mimik – ansigtudtryk
  • dynamik – svagt og kraftigt
  • toneleje – dybt og lyst
  • tempo – hurtigt og langsomt
  • artikulation – udtale
  • bevægelser – klap, hop, tramp, krydsbevægelser (arme og ben)
Gentagelser og enkelhed

Brug genkendelse både i sange, som I selv synger, men også i den indspillede musik, som I spiller for barnet. Korte musikstykker med temaer eller linjer, der bliver gentaget f.eks. ligesom “Mester Jakob”.

Todelte takter er de mest naturlige for barnet – altså hvor man tæller 1-2, 1-2 – da det er lettest for barnet at gengive i sine bevægelser, når det går eller rokker fra side til side. Netop det todelte falder os helt naturligt, og faktisk har man et begreb, man kalder for ur-intervallet – det første tonespring, man spontant laver. Prøv at sige “kuk-kuk”, “mo-ar” og “gyng-gang”. Vi siger det på præcis samme måde (i fagsprog kalder man det en lille terts), og det danner også grundstenen i ur-motivet, som “du kan ikke fange mig” og “Avra for Laura”, som de fleste kender. Brug gerne sange, som har dette interval eller motiv, som bærende element f.eks. “Spurven sidder stum bag kvist” (“lul-lul rokken går” = ur-intervallet).

Brug også ur-intervallet eller ur-motivet som udgangspunkt for spontansang, altså sang som du finder på i øjeblikket f.eks. “Så skal vi spise”, “Jeg kommer efter dig”, “Søren, skal du skiftes” osv. På den måde opfordrer du også barnet til at lege med spontansang og dermed rytmer, toner, melodier, improvisation, kreativitet og spontanitet.

Rytmer – rim og remser

Det tidlige sprog er baseret på rytmik: “ba-ba” og “da-da”. Indtil barnet får udviklet sin artikulation til at bruge et mere nuanceret sprog, da har det kun nogle få lyde, som det kan sige i forskellige rytmer, tonelejer, tempi osv. Derfor hjælper det barnet til at lege endnu mere med det spæde sprog, hvis det bliver præsenteret for netop disse udtryksvariationer fra forældrenes side. Her er rim og remser gode at lege med.

Balance og barnets forhold til omverdenen

Måske har I hørt om vestibulærsansen, eller balance-/labyrintsansen. Det er den sans, som har at gøre med barnets oplevelse af tyngdekraften og den fysiske verden omkring det. Som bekendt er vores balancesans centreret i det indre øret, hvor fem væskefyldte kamre hjælper os til at registrere hovedets bevægelser i alle retninger. Øret og dermed høresansen har derfor en tæt forbindelse til vestibulærsansen, som er primær sans i al oplevelse af bevægelse og verden omkring os, koordination af syns- og lydindtryk, motorisk koordination og tale. Netop derfor er det meget givende at bruge musik som redskab, når barnet skal lære kroppen og sin omverden at kende.

Hvordan er det nu lige teksten er?

Jeg kender det godt selv, man kan godt sådan lige huske sangene fra barndommen, og så alligevel ikke. Det er dejligt for både forældre og barn at have en sangbog at kunne tage frem og sidde og hygge med. Så kan det lille barn uden sprog også selv finde sangbogen frem for at fortælle, at det har lyst til en hyggelig sangstund med den voksne. Her er nogle klassiske og moderne sangbøger, som jeg selv synes, er perfekte til sang med små børn.

Rigtig god fornøjelse!

Udgivet i

miniogmokka.dk bliver til tinytone.dk

Nu varer det ikke længe. D. 3. juni skifter siden navn fra miniogmokka.dk til tinytone.dk. Navnet Mini&Mokka blev skapt til en anden slags butik, en fysisk butik, hvor der var børnetøj, legetøj og musikinstrumenter, og hvor man kunne komme ind og drikke en kop kaffe og amme. Det er ved at være længe siden, at det var virkelighed, og nu er det musikinstrumenter til læring og leg, det handler om. Derfor skal der også et nyt navn til – et navn, der fortæller en anden historie end Mini&Mokka.

Det kilder lidt i maven, og vi glæder os som små børn til, når tinytone.dk går i luften den første fredag i juni. Når domænet skifter, sker der også noget andet. Den gamle outlet med børnetøj kommer til at lade livet. Der skal nye boller på suppen, og der er snart ikke meget tøj tilbage, så nu visker vi tavlen ren og retter fokus mod nye tider.

Faktisk er vi også ved at rykke i nye lokaler. Lageret er simpelthen blevet for stort! Så der sker meget godt, men mere herom senere.

På skiftedagen vil man kunne opleve udfald på siden, fordi serverne rundt omkring i verden skal registrere skiftet, men jeg sidder klar på mail og telefon til at hjælpe med ordrer eller forespørgsler. Vi regner ikke med decideret “nedetid” for siden, men sådan nogle ting er jo altid lidt usikre.

Vi glæder os til at byde jer velkommen på tinytone.dk!

Imens I venter, kan I tage et kig på en masse sjove, nye instrumenter fra Corvus Rattlesnake; redekam, næsefløjter, sugerør med fløjte kun fantasien sætter grænser!

Udgivet i

En formiddag med musik i dagplejen

En dag med musik i dagplejen

“A’ma mor ‘sik!”

Almas mor har musik med. Sådan blev jeg mødt i min datters dagpleje, en dag hvor jeg havde instrumenter med. Fire ellevilde børn, der kastede sig over instrumenterne med en nysgerrighed og glæde, der strålede mig i møde ud af deres spændte små øjne.

Musik med dagplejebørnHurtigt var gulv og hænder fyldt med toner og rytmer, og vi spillede og spillede og sang og dansede. Vi øvede fagter til børnesange, og vi udforskede instrumenternes klange og lyde. Vi lærte, at kazooer og fløjter, dem puster man i, men puster man i en maracas, så bliver man helt rød i hovedet – og måske lidt arrig – førend man opdager, at den skal man rasle med.

Jeg har altid vist, at musik kan noget særligt, og at børnene suger til sig, alt hvad de kan. Men det gør altid et særligt indtryk, når man oplever det lige dér midt på køkkengulvet med fire begejstrede børnestemmer, der ler helt op til himlen.

Jeg er glad for, at vores to børn, Birk og Alma, har haft musik som en naturlig del af hverdagen både i dagplejen og derhjemme. Vi mærker, hvordan det hjælper dem med sprog, kropssprog, motorik, forståelse og sociale kompetencer. Musikken er med til at gøre dem til udtryksfulde mennesker, der glædes ved fællesskab og musikalsk samhørighed.

Musikinstrumenter til læring & leg

TinyTones instrumenter er for dig, som arbejder med børn til daglig og bruger musik til udvikling, læring og som pædagogisk virkemiddel.

Klokkekarrusel og dagplejebarn.001Jeg har udvalgt mine leverandører med omhu og kan stå inde for kvaliteten af deres produkter. Instrumenterne er særligt udviklet til børn og til brug i institutioner og lignende.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om dine behov og ønsker. Jeg står også klar med inspiration eller blot til at svare på spørgsmål. Jeg skaffer gerne varer hjem, hvis du har særlige ønsker, som jeg endnu ikke er lagerførende med.

 

Tak til Emily, Karla, Thilde, dagplejemor Rikke og min egen Alma for en skøn formiddag!