
DIY musikinstrumenter
Musikinstrumenter ser for det meste meget komplekse ud med alle deres knapper, ventiler, skruer, hamre, og hvad der ellers findes af finurlig teknik. Men er det i virkeligheden så svært at frembringe toner og rytmer? Nej, det er det faktisk ikke. Man kan puste i en flaske, eller slå på en murerbalje, og så har man også lavet musik. I Sverige findes en mand, Martin Molin, som har en helt særlig passion for at lave instrumenter selv. Et spektakulært mesterværk er hans Marble Machine, som har indbygget bl.a. klokkespil, trommesæt og basguitar. Se og hør det kreative instrument her:
Det kræver nok lidt mere end en søndag eftermiddag med ungerne at kreere noget lignende, men jeg har nogle forslag til, hvordan man kan lave sine egne instrumenter i lidt mindre skala.
Maracas
Tag en tom plastikflaske, og put tørrede ærter i. Stik en pind i flaskens åbning, og tape den fast.
Havtromme
Tag to foliebakker, og fyld den ene med tørrede ærter. Hæft kanterne sammen med en hæftemaskine, og lim et bredt bånd henover lukningen hele vejen rundt.
Shaker
Tag to plastikbægre, og fyld den ene med tørrede ærter. Sæt bægrene sammen med bred tape.
Tromme
Tag en tom kagedåse og fjern låget. Læg et stykke celofan over dåsen, og stram til. Fastgør med en stor elastik, og sæt bred tape over elastikken hele vejen rundt for at holde det hele på plads. Trommestikker laves af pinde med forskelligt materiale på enden, f.eks. tape, snor, elastik, filt osv.
Flaskofon
Tag 8 tomme glasflasker, og fyld vand i dem. Stil dem på en række. Flasken yderst til venstre for dig skal have mindst vand i, og flasken yderst til højre skal have mest. Flaskerne skal altså have gradvist mere og mere vand i fra venstre mod højre. Spil på flaskene med pinde eller køller, eller pust i dem.
Skulle I have lyst til kreative projekter med rigtige instrumenter, har jeg også et par gode bud fra sortimentet:
Og så er jeg for nyligt faldet over dette tyske vidunder, Xyloba. Hvad siger I? Kunne det være sjovt at have den i sortimentet? Beklager, at videoen er på tysk, men musik er jo et sprog, som alle kan forstå :o)