Udgivet i

Guide – hvilket musikinstrument skal du vælge?

musikinstrumenter til små børn

GUIDE: Hvilket musikinstrument skal du vælge?

 Der er masser af gode musikinstrumenter at vælge imellem, når de små skal i gang med at spille musik. Musikinstrumenter er forskellige, og sværhedsgraden varierer fra instrument til instrument. Man kan dog sagtens få lyd og sjov ud af de fleste instrumenter – uden at mestre dem.   

5 ting du skal tage hensyn til, når du vælger

  1. Barnets alder
  2. Musikinstrumentets sværhedgrad
  3. Lydniveau
  4. Pladsbehov
  5. Glæde over tid

 

Hvornår kan man begynde?

Det er oplagt for helt små børn at starte med lette rytmeinstrumenter – percussion. Også tangent- og strengeinstrumenter fungerer i starten som rytmisk legetøj, der er sjovt at slå på. Efterhånden som børnene bliver større og forbedrer deres motorik, koordination og musikalitet, kan de spille rigtig musik og melodier på musikinstrumenterne. Det er dog vigtigt at vælge et musikinstrument, som svarer nogenlunde til barnets alder og kunnen. Du kan få en fornemmelse af, hvilke begynderinstrumenter der er nemme at starte med på grafikken til højre. Se f.eks. xylofoner og klokkespil.

Hvor meget larmer instrumentet?

Der er ikke blot musikanten at tage hensyn til. Også søskende, forældre og naboer skal kunne holde ud at være i nærheden af den lille Mozart. Du bør derfor overveje, hvor meget instrumenterne larmer, hvis de skal bruges flittigt tæt sammen med andre. Du kan få en ide om støjniveauet på grafikken herunder.

 Find de rigtige musikinstrumenter til dine børn. Her kan du se, hvilket musikinstrument der passer til barnets alder. Find begynderinstrumentet på infografikken her

 Musikinstrumenter opstillet, så man grafisk kan se, hvilke der larmer mest